Hvad er rammerne for projektet?
I projektet er der udviklet en overordnet ramme og en række redskaber til realkompetence-vurdering, der kan anvendes i forbindelse med gennemførelsen af medarbejderudviklingssamtaler.
Formålet er at understøtte en systematisk kompetenceudvikling og -afklaring af medarbejderne på de arbejdspladser, som deltager i projektet.
Projektet er i høj grad medarbejder-båret, hvor initiativet og omdrejningspunktet ligger hos medarbejderne på de enkelte arbejdspladser. Et bærende element er en række nøglemedarbejdere, som skal uddannes til kompetencevejledere, der kan understøtte kollegaerne i deres arbejde med realkompetence.
Projektet inddrager seks arbejdspladser fra forskellige områder og niveauer af den offentlige sektor. Denne spredning udgør både en fordel og en stor udfordring.
Målet er at opsamle de bredest mulige erfaringer med de metoder og redskaber, som udvikles i projektet, og samtidigt sikre, at disse kan anvendes og videreføres på tværs af vidt forskellige arbejdspladser efter projektets afslutning – både i den offentlige og private sektor. |